Sundhedslandsbyerne arbejder ud fra Det Dobbelte KRAM, som kobler de fysiske sundhedsfremmende KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) med psykosociale ressourcer og betingelser (kompetencer, relationer, accept og mestring).
Med Det Dobbelt KRAM lægger vi år til livet, når vi fokuserer på at spise sund mad, stoppe med at ryge, begrænse alkoholindtaget og at bevæge os mere i hverdagen.
Samtidig lægger vi liv til årene, når vi har kompetencerne til at overkomme de udfordringer, vi møder, har stærke relationer til andre mennesker, accept af livet og en oplevelse af at kunne mestre uforudsete hændelser.
I den enkelte landsby går sundhed og fællesskab hånd i hånd, og sundhedsfremme og forebyggelse sker der, hvor hverdagslivet leves.
Vi tror på, at sundhed ikke kun skabes i sundhedsvæsenet, men i hverdagsliv, relationer, kultur og lokale fællesskaber. På hjørnet, over køledisken, langs stranden eller ved bordtennisbordet
Ulbølle Sundhedslandsby