Spisefællesskab

Håret er redt og det fine tøj er fundet frem, når man i Bagenkop mødes i til torskegilde og levende musik.

Spisefællesskab

Udgivet 3. juni 2026 • Cases

Fællesskabet starter allerede ved, at man mødes i køkkenet og laver mad sammen. Nogle kommer i grupper, mens andre kommer alene og hjælper til.

I videoen nederst på siden kan man følge forberedelserne til middagen, nyde den levende musik og opleve borgerne synge og spise sammen. Louise, der er frivillig, fortæller i videoen, at stemningen er som en familiefest. Fællesspisningen bidrager til borgernes sundhed, fordi man spiser med andre og er del af et større fællesskab.

I videoen møder man også Pia, der er gæst til torskegildet. Hun fortæller, at man har mere overskud, når man går derfra, og man møder nogle, der bekymrer sig om én, og som ikke blot er ens nærmeste familie.

Udover torskegilde er der om tirsdagen også mulighed for at mødes på havnen og drikke en kop kaffe i den friske luft. Det giver også byens borgere noget at mødes om og skaber grobund for hverdagssamtaler og fællesskab.

1472 828 Sundhedslandsbyer
Søg her