Flere sundhedslandsbyer

Sydvest Salling Landsbyklynge

Landsbyklyngen omfatter ca. 1.700 borgere bosat i byerne Ramsing, Lem, Håsum og Vejby. Landsbyklyngen har tidligere vist, hvordan lokale fællesskaber kan skabe løsninger på klimaudfordringer, og nu er fokus rettet mod sundhed.

Veflinge

Landsbyen vil arbejde for at styrke fællesskaberne for byens ca. 800 indbyggere, skabe flere muligheder for et aktivt hverdagsliv og udvikle sundhedstilbud tæt på borgerne i samarbejde med kommunen.

Ulbølle

Ulbølle, der rummer ca. 600 borgere, arbejder ud fra en forståelse af, at sundhed skabes i hverdagslivet gennem relationer, kultur og lokale mødesteder.

Gandrup

I landsbyen Gandrup i Aalborg Kommune bor ca. 1.600 borgere. Landsbyen har et stærkt fællesskab og mange eksisterende aktiviteter, hvor frivillighed og engagement allerede spiller en central rolle i hverdagen.

Asaa

Asaa er en nordjysk kystlandsby i Brønderslev Kommune med ca. 1.100 indbyggere, hvoraf flere hundrede er aktive i foreningslivet.

Bisserup

Bisserup er en kystby med ca. 500 indbyggere i Slagelse Kommune. Byen har et rigt foreningsliv og en tradition for lokalt engagement og aktiviteter.

Bagenkop

Bagenkop, der ligger på sydspidsen af Langeland, er en landsby med omkring 450 indbyggere.

Ommel

Ommel er beliggende på Ærø og er øens fjerdestørste by med sine 250 indbyggere. I Ommel blomstrer mødesteder og lokale fællesskaber.

Nørager

Nørager er en landsby i Rebild Kommune med omkring 1.150 indbyggere og et levende kulturliv med blandt andet fællesspisninger og stand-up show i den lokale sportshal.

Nysted

Nysted er en kystby på det sydlige Lolland med ca. 1200 indbyggere. Med en blanding af fastboende, børnefamilier, ældre og flexboligejere, har byen en bred social sammensætning.
Søg her